Swing of Sahara
- en karavanerejse fra fjerne himmelstrøg

Der er garanti for vind i håret, når Swing of Sahara udgiver sit andet album
"Balk 'n' Roll" på det svenske label HEPTOWN

Med albummet "Balk 'n' Roll" lukker Swing og Sahara op for den varme hane med et tabernakel af varme toner.
Toner som strømmer ud fra et fantasiland et sted mellem Balkan og Sydamerika.

Balk 'n' Roll er indspillet i støvet fra landevejen og i studiets odeur.
Grænsen mellem galskab og genialitet er hårfin og hvis håret ryger af under aflytningen kan du jo bare sælge din kam.

"Balk 'n' Roll" udkommer lørdag den 29. april
Robert Göethe driver det svenske pladeselskab ”Heptown Records”, og kom i foråret 2002 gående ned ad Istedgade. Her oplevede han en horde dansegale mennesker gå amok til en Swing of Sahara koncert på en café på Enghave Plads. Robert kunne ikke stå for den fandenivoldske attitude gruppen har. Han tilbød dem på stedet en pladekontrakt, og efterfølgende udkom Swing of Saharas første plade, ”Nothing Toulouse” i 2003.

Orkesteret startede sidst i halvfemserne,
da Andreas Ugorskij og Peter Dobronyi begyndte at spille og optræde med gamle sigøjnerjazz numre.
Men i takt med at medlemstallet i orkesteret er forøget,
har interessen for andre musikalske stilarter som f.eks. punk, surf og balkanmusik ført Swing of Sahara vidt omkring.


Andreas Ugorskij - guitarer; Peter Dobronyi - guitar, harmonika og crooning
Ole Algreen Reimer - trompet og flügelhorn; Jesper Lund Subkontrabasbalalajka;
Sigurd Djurhuus - trommer, percussion og affald
Søren Bandmus: Kammertoner